Show MenuHide Menu

Få overblikket over forskellige sociale medier

4. april 2016

Internettet, og introduktionen af de sociale medier som vi kender dem i dag, har på kort tid bragt store forandringer i de flestes dagligdag. Med adgangen til sociale medier, hvor man nemt og hurtigt kan komme i kontakt med hinanden, har vi flere muligheder end nogensinde før, for at kommunikere med hver især. Det er ikke længere kun via sms eller opkald, at man kan forvente et hurtigt svar fra modtageren. Flere og flere privatpersoner vælger at bruge sociale medier som deres primære kommunikationsapparat, hvor de mobile platforme og adgangen til mobilt bredbånd yderligere muliggør dette. Også virksomheder og flere store organisationer kommunikerer med offentligheden herfra, eller laver private forummer under de sociale medieplatforme, hvor medarbejdere kan diskutere arbejdsrelaterede emner.

Men det kan efterhånden være svært at få overblik over disse medier. Specielt fordi der er kommet mange nye til, og nogle stykker som er gået i glemmebogen. En kort gennemgang af de største kan derfor hjælpe, hvis man skal forstå kommunikationsmulighederne på de forskellige.

Facebook er det største sociale netværk, og fungerer godt både til privat kommunikation, og til opslag som andre skal kunne se. Her kan man bl.a. skrive privat, oprette grupper, dele billeder og kommentere på andres opslag. Linkedin er relevant hvis man ønsker at gøre sit CV offentligt tilgængeligt, og have et forum hvor man kan kommunikere specifikt med ens professionelle netværk. Dette er typisk to ”must-have” sociale medier, hvor rigtig mange er registreret, og hvor der er rigeligt med muligheder for kommunikation, på det niveau som man selv ønsker.

Andre sociale netværk tæller Twitter (kommunikation via opslag på max 140 tegn), Instagram (Primært billedopslag med tilhørende kommentarer) og Snapchat (max ti-sekunders film eller billeder, man kan dele offentligt eller privat). Disse udgør hver især en niche inden for sociale netværk, men er ikke desto mindre sjove at bruge, og kan i forretningsmæssige sammenhæng og som nyhedskilder, også vise sig værende ganske brugbare.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *